Hareide om Rosenborg-aftale: Begge parter vil skrive under
Åge Hareide er efter eget udsagn i tæt dialog med Rosenborg. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide mener at være klar til at arbejde fra 1. september. Rosenborg kan være hans nye arbejdsgiver.
Fodboldtræneren Åge Hareide kan være tæt på at skrive kontrakt med norske Rosenborg.
Det siger han i et interview med Adresseavisen, hvor han fortæller om hyppig dialog mellem parterne.
- Det handler om praktiske ting. Det virker, som om begge parter har meget klare intentioner om, at jeg kommer op og underskriver kontrakten, siger han til avisen.
66-årige Hareide stod senest i spidsen for det danske landshold, som han førte til EM-slutrunden 2020.
Men på grund af coronaudbruddet blev EM skubbet med et år, og Hareide måtte overlade trænerstolen til Kasper Hjulmand efter fire år på posten.
Hareide har en fortid på en lang række hold. Blandt andet Rosenborg, som han trænede i 2003, før han overtog styringen af Norges landshold.
Nordmanden er blevet opereret i knæet og kan ikke sige med sikkerhed, hvornår han er fuldstændig fit for fight.
Men hvis knæet ikke volder for mange problemer, mener han, at han er klar til at arbejde fra 1. september.
- Der er ingenting, der er besluttet endeligt endnu. Jeg har bare sagt, at jeg sandsynligvis er klar til at træne Rosenborg fra 1. september, fordi mit knæ er i bedring. Det burde være 100 procent klar, når måneden er omme. Jeg føler, jeg helbredsmæssigt er klar til at træne fodbold igen, siger han til B.T.
Rosenborg afbrød samarbejdet med cheftræner Eirik Horneland efter en skidt sæsonstart. Siden har Trond Henriksen stået i spidsen for holdet.
Den norske traditionsklub, der har vundet 26 nationale mesterskaber, ligger på femtepladsen i Eliteserien efter 13 kampe i indeværende sæson.
Efter fire mesterskaber på stribe blev Rosenborg sidste år nummer tre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned