Hareide overvejer at ændre system på landsholdet
Landstræner Åge Hareide kunne se sit 3-5-2-system mangle den ønskede effekt mod Montenegro i Parken. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Efter to nederlag i VM-kvalifikationen vil Åge Hareide bruge tid på at analysere, om systemet skal ændres.
Polen og Montenegro havde ingen problemer med at tackle Danmark og det nye 3-5-2-system med meget fokus på spil ude på kanterne.
Både Polen og Montenegro vandt over Danmark i de seneste to kampe i VM-kvalifikationen, og nu overvejer landstræner Åge Hareide, om det er den rette formation.
- Det kan man diskutere. Vi har oplevet, at holdene står meget lavt på banen i international fodbold. De er svære at bryde ned. Og Polen gjorde det tilmed på sin hjemmebane.
- I første halvleg formåede vi ikke at skabe et tryk mod Montenegro. Så lavede vi det om ved at flytte Andreas Christensen op på midtbanen, og så fik vi bedre tryk, siger Hareide til DBU's hjemmeside.
Landstræneren har efter tirsdagens nederlag i Parken til Montenegro fået hård kritik.
Og nordmandens modsvar kan måske komme kritikerne en smule i møde, da 3-5-2-systemet også er blevet skarpt kritiseret.
- Vi har også spillet 4-4-2 med diamant på midtbanen, og det er helt klart noget, vi kommer til at vurdere.
- Vi må vurdere den formation, som er rigtig, når vi spiller i Parken, for der skal vi skabe et tryk og muligheder, påpeger Hareide.
I den næste kamp i VM-kvalifikationen skal Danmark møde Kasakhstan på hjemmebane, og her er kravet en sejr.
- Man skal have forventninger til det danske landshold. Vi har nogle af de bedste unge spillere i Europa, og der er flere på vej. Og der skal være pres, når man spiller for Danmark, siger Hareide.
Han tror stadig på, at Danmark kan nå til VM i Rusland om to år.
- Det er en meget tæt gruppe. Alle kan slå alle. Jeg er stor optimist. Vi må holde liv i det her hele vejen, lyder det fra landstræneren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde