Hareide: Simon Kjær er en naturlig leder
Åge Hareide vil gerne have, at hans anfører kan styre holdet bag fra. Det har Simon Kjær vist, at han kan.
Anførerbindet havnede på Simon Kjærs overarm, da Daniel Agger torsdag blev skiftet ud i landskampen mod Island.
Der var ikke tale om nogen tidlig fødselsdagsgave til Simon Kjær, der lørdag 26. marts fylder 27 år. Overdragelsen var planlagt på forhånd, for Kjær har fra sit defensive udgangspunkt mulighed for at dirigere holdet bagfra, som landstræner Åge Hareide ønsker det.
- Han er min viceanfører, så længe William Kvist ikke er på banen. Det er helt naturligt. Jeg vil gerne have, holdet skal styres bag fra.
- Kjær er nummer tre i hierarkiet. Han kommer med erfaring, og det er vigtigt, at vi har et herligt miks af erfarne og unge spillere. De erfarne spillere er meget vigtige for udviklingen af holdet, og de bidrager meget til de unge, siger Åge Hareide.
Fenerbahce-spilleren fik lov til at beholde bindet, selv om William Kvist kom på banen i slutningen af kampen mod Island.
Det falder naturligt for Kjær, at han som en af de mest rutinerede spillere med masser af international erfaring og 57 landskampe skal tage mere ansvar, så holdets mange unge spillere kan læne sig op ad ham.
- Selvfølgelig går erfaring og lederskab hånd i hånd. Jeg er ved at være et sted i min karriere, hvor jeg har en del erfaring og nyder godt af det, og jeg prøver at give en hånd til dem, som kommer ind og ikke har så meget erfaring.
- Men anførerbindet gør ikke nogen i forskel i måden, jeg spiller på, siger Simon Kjær.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker