Hareide skifter system på landsholdet
Åge Hareide vil spille 4-3-3 i landsholdets to kampe i juni. Foto: /ritzau/AP/Andreea Alexandru
/ritzau/AP/Andreea Alexandru
Fodboldlandsholdet skifter fra 3-5-2 til 4-3-3, siger landstræner Åge Hareide forud for nøglekamp.
Fodboldlandstræner Åge Hareide holdt sit spillesystem hemmeligt for offentligheden forud for VM-kvalifikationskampen i marts mod Rumænien, hvor han valgte at spille 3-5-2, som han i store træk har svoret til i sin tid som landstræner.
Det system er skrottet, når Danmark i juni spiller ude mod Kasakhstan i VM-kvalifikationen, siger Hareide allerede nu.
Landsholdet går nemlig væk fra sin tremandsbagkæde og skal i stedet spille 4-3-3.
- Vi kommer til at spille i Kasakhstan, som vi spillede mod dem i Parken. Altså i en 4-3-3 formation. Jeg har spillerne til 4-3-3, det har de sidste kampe vist. Så kan vi variere ud fra det, siger Åge Hareide til TV2 Sport.
- Mod Kasakhstan i Parken lykkedes det til fulde (4-1-sejr, red.), i Rumænien prøvede vi en lidt anden formation, fordi vi ville pakke rumænerne ind på midten, køre dem trætte og så slå til i den sidste del, siger Hareide.
Danmark møder Kasakhstan lørdag 10. juni og skal vinde for at bevare et realistisk håb om at komme med til VM næste år.
Fire dage tidligere spiller Danmark testkamp mod Tyskland i Brøndby.
Åge Hareide udtager tirsdag sit landshold til de to kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned