Hareide udtager VM-bruttotrup på 35 spillere
Mandag klokken 13.00 vil Åge Hareide sætte navn på 35 spillere, der er i spil til VM i Rusland.
Flere danske fodboldspillere får på mandag en indikation om, hvorvidt de kan gøre sig forhåbninger om at komme med til VM i Rusland.
På mandag klokken 13.00 vil landstræner Åge Hareide udtage en VM-bruttotrup på 35 spillere til slutrunden.
Senere vil Hareide skære i antallet af spillere, da han blot må tage 23 mand med til VM.
Flere af kandidaterne får mulighed for at vise sig frem i en indledende VM-træningslejr i Helsingør fra 23. til 25. maj, inden Hareide vil reducere i truppen, inden de egentlige VM-forberedelser går i gang 28. maj.
Danmark møder Sverige og Mexico i to testkampe, før holdet 11. juni rejser til VM.
Landsholdet indleder turneringen 16. juni mod Peru. Senere venter gruppekampe mod Australien og Frankrig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned