Hareide: Vi burde have udlignet efter pausen
Åge Hareide tabte tirsdag for første gang som dansk landstræner, da Skotland slog danskerne 1-0 i Glasgow.
Landstræner Åge Hareide var ikke tilfreds med sine spilleres indsats i første halvleg i 0-1-nederlaget til Skotland. Efter pausen spillede Danmark sig op og burde have udlignet, mener landstræneren.
- Vi startede tidligt, og vi gav chancer og et mål væk. Det kan vi ikke fortsætte med at gøre. Skotterne kæmpede hårdt i begyndelsen og gjorde det svært for os.
- Anden halvleg var bedre, og vi skabte chancerne til at kunne få et uafgjort resultat, men sådan går det ikke altid. Drengene kæmpede hårdt, og anden halvleg var god, selv om første halvleg var dårlig.
- Det var en god kamp til at forberede os på det, der venter til efteråret, siger Hareide på en pressekonference.
Nordmanden kunne se sit mandskab komme bagud allerede efter otte minutter, da Matt Ritchie løb mellem Daniel Agger og Kasper Schmeichel.
Senere havde Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen og Martin Braithwaite gode muligheder for at udligne, selv om danskerne i store perioder haltede efter spillemæssigt.
Den rette indstilling og energi manglede også i første halvleg.
- Vi var der ikke i starten, og det skal vi have fundet ud af, hvorfor vi ikke var. Vi var for langsomme i vores bevægelser. Når vi arbejder med ting, kan sådan noget ske, siger Hareide.
Også den del blev bedre efter pausen, mener nordmanden.
Skotlands landstræner, Gordon Strachan, mener, at Danmark var bedre end skotterne.
- Det var ikke det bedste hold, der vandt, siger Strachan på et pressemøde.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker