Hareide: Vi havde succes med tre store angribere
Landstræner Åge Hareide fik en tiltrængt opmuntring i VM-kvalifikationen, da det blev til en dansk 4-1-sejr over Kasakhstan. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Det var en godkendt indsats af det danske fodboldlandshold at slå Kasakhstan, mener landstræner Åge Hareide.
Landstræner Åge Hareide er lettet efter fredagens 4-1-sejr hjemme over Kasakhstan i VM-kvalifikationen.
Taktikken med at bruge både Andreas Cornelius, Yussuf Poulsen og Nicolai Jørgensen i angrebet lykkedes, mener nordmanden.
- Vi fik succes med tre store angribere. Det var et godt stykke arbejde, så det var okay.
- Det var nødvendigt at spille med fysisk stærke spillere oppe foran, siger Hareide.
Christian Eriksen scorede to mål, mens Andreas Cornelius og Peter Ankersen også kom på tavlen i fodboldkampen.
- Vi er glade for at score fire mål. Det var nogle gode mål. Vi lever af flot angrebsfodbold. Det kan vi finde ud af at spille, siger Hareide.
Landstræneren var især tilfreds med at se Eriksen sprudle.
- Christian arbejdede hårdt for at erobre andenboldene. Det fik han også gjort, inden han scorede til slut. Og han fik mere plads i anden halvleg.
- Han er en topklassespiller, og der er store forventninger til ham. Vi forventer, at han skal trylle hver gang. Og det gjorde han i dag, siger Hareide.
Landstræneren bed også mærke i, at Armenien vandt 3-2 hjemme over Montenegro, hvilket var godt for Danmark.
Til gengæld var det ikke så godt, at Polen vandt over Rumænien, vurderer Hareide.
- Det var interessant, at Armenien vandt. Vi skal som udgangspunkt jagte andenpladsen nu. Vi skal både en tur til Rumænien og Kasakhstan.
- Men Polen må ikke stikke af sted med for mange point, siger Hareide.
Det danske fodboldlandshold slutter året af med en testkamp på udebane mod Tjekkiet på tirsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde