Hareide vil afsløre sin assistent før egen tiltrædelse
Inden 1. marts er der sat navn på Åge Hareides assistenttræner på landsholdet, lyder det fra nordmanden.
1. marts tiltræder nordmanden Åge Hareide som dansk fodboldlandstræner, men inden da er der sat navn på hans kommende assistent. Det fortæller Hareide til bt.dk.
- Planen er, at vi præsenterer den ny assistenttræner inden 1. marts, lyder det fra den kommende landstræner.
Udmeldingen fra Dansk Boldspil-Union (DBU) har tidligere været, at man regnede med at have assistentlandstræneren på plads inden forårets første testkampe mod Island 24. marts og Skotland 29. marts.
Nu er arbejdet med at udpege Hareides højre hånd dog så langt, at en præsentation forventes inden for to uger.
- Vi har snakket med en del kandidater. Derfor arbejder vi stadig med at få det på plads, siger Hareide.
Hvor mange kandidater, som fortsat er i spil til posten, vides ikke, men den norske træner har i hvert fald slået fast, at han ønsker en dansk assistent, som gerne skal have trænererfaring eller erfaring som landsholdsspiller.
Den tidligere landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson har været nævnt blandt kandidaterne til posten, men hverken DBU eller Hareide ønsker at nævne potentielle kandidater.
Morten Olsen takkede af som dansk landstræner efter det samlede nederlag til Sverige i playoffkampene om en billet til sommerens EM i Frankrig.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker