Hareide vil have mesterskab for ligalandshold i Norden
Landstræner Åge Hareide vil gerne teste et dansk ligalandshold af imod de øvrige lande i Norden. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
/ritzau/Lars Poulsen
Fodboldlandstræneren vil samle ligalandshold fra Norge, Sverige, Finland og Danmark til en årlig turnering.
Åge Hareide vil have indført et årligt mesterskab mellem ligalandsholdene fra Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Det oplyser fodboldlandstræneren til TV2 Sport.
- Det er vigtigt for udviklingen. Ikke kun i Danmark. Men i alle de nordiske lande at få set de unge talenter på et mere internationalt niveau, siger Åge Hareide til TV2 Sport.
Han forestiller sig, at turneringen kan spilles i januar hvert år, hvor ligalandshold fra Norden ofte har været ude at rejse.
Det er dog efterhånden nogle år siden, at Danmark senest var på en ligalandsholdstur. Det var tilbage i 2013 under forgængeren Morten Olsen, hvor rejsen gik til USA.
Nu arbejder Åge Hareide på at få lavet en ny tur i begyndelsen af 2018.
- Vi har unge, sprudlende talenter gående rundt i Danmark. Se bare på Andreas Christensen og Kasper Dolberg for eksempel. Der findes flere af deres slags derude. Vi skal bare finde dem.
- Og det kan vi bedre gøre med et ligalandshold, der spiller mod de bedste fra Norge og Sverige i en turneringsform, siger landstræneren til TV2 Sport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned