Hareide vil holde melding fra Australien-kamp hemmelig
Jon Dahl Tomasson bliver informeret om udviklingen i kampen mellem Australien og Peru, mens Danmark møder fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Åge Hareide kommer næppe til at videregive informationer om Australiens kamp, mens Danmark møder Frankrig.
Assistenttræner Jon Dahl Tomasson kommer fra sin plads på Danmarks bænk til at få meldinger fra Australiens kamp mod Peru i øret, mens Danmark samtidig spiller mod Frankrig i gruppens anden kamp.
Selv om Peru kan hjælpe Danmark videre til VM-ottendedelsfinalen ved at tage point mod Australien, vil landstræner Åge Hareide ikke videreformidle informationer fra den anden kamp til sine spillere.
De skal selv koncentrere sig om at gøre deres del af arbejdet for at få Danmark videre ved at tage point mod Frankrig. Det siger Åge Hareide på et pressemøde mandag i Moskva.
- Vi kommer til at følge kampen. Ham, som laver vores analyser (Mounir Akhiat, red.), har direkte kontakt til Jon Dahl.
- Så vi vil løbende få resultatet fra den anden kamp, men jeg er ikke sikker på, at spillerne får lov til at vide det, siger Åge Hareide.
Christian Eriksen vil også helst være fri for at blive underrettet om en anden kamp, mens han selv spiller.
- Den anden kamp interesserer mig ikke, før vi selv har spillet færdigt.
- Hvis Peru er foran 5-0, så gør det måske ikke noget, hvis vi får det at vide, men ellers skal vi fokusere på vores eget spil, og så er det lige meget, hvordan det går i den anden kamp, siger Christian Eriksen.
Begge kampen begynder tirsdag klokken 16.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker