Hareides danske tropper rykker ind i top-50 i verden
Det danske fodboldlandshold er nummer 47 i verden på Fifas seneste verdensrangliste. Tyskland topper listen.
Danmark må fortsat kigge rigtig langt op til de bedste fodboldnationer.
Men på Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) seneste verdensrangliste er der alligevel en smule fremskridt at spore for det danske fodboldlandshold.
Således indtager det danske mandskab nu en 47.-plads på verdensranglisten, hvilket er en forbedring på fire pladser i forhold til den seneste liste.
Dermed er Danmark atter en del af top-50 og er lige nu overgået af Japan på 46.-pladsen. Algeriet, Haiti og Ghana indtager de tre sidste pladser i top-50.
Øverst på listen finder man Tyskland, der er rykket to placeringer frem efter sejren ved Confederations Cup.
Nummer to og tre er Brasilien og Argentina, mens europamestrene fra Portugal indtager fjerdepladsen. Schweiz ligger på femtepladsen.
Sverige er det højest placerede nordiske hold med en placering som nummer 18 på listen. Lige efter - på 19.-pladsen - kommer det islandske mandskab, der imponerede alt og alle ved EM-slutrunden i Frankrig sidste sommer.
Norge og Finland ligger henholdsvis nummer 88 og 110 på listen.
På den seneste verdensrangliste for kvindelige fodboldlandshold ligger Danmark nummer 15. Kvindernes liste toppes af USA, Tyskland og Frankrig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned