Harry Kane bliver trøjesponsor for miniput
Harry Kane var udlejet fra Tottenham til Leyton Orient fra januar til maj 2011. (Arkivfoto) Foto: Hannah Mckay/Reuters
Hannah Mckay/Reuters
Stjerneangriberen betaler næste sæson trøjesponsoratet for Leyton Orient, der spiller i fjerdebedste række.
Harry Kane springer ud som trøjesponsor.
Den engelske fodboldstjerne skriver på sin twitterprofil, at han næste sæson sponsorerer trøjerne i Leyton Orient, der spiller i League Two - Englands fjerdebedste række.
Tre forskellige velgørenhedsprojekter vil komme til at pryde trøjerne.
På hjemmetrøjen vil der være en tak, til dem der hjælper til med at få bugt med coronapandemien. På klubbens to andre trøjer vil der henholdsvis være en reklame for en velgørenhed, der fokuserer på mentalt helbred, og et børnehospital.
Det er ikke tilfældigt, at det lige er Leyton Orients trøjer, Kane sponsorerer. Klubben var i 2011 den første til at have den dengang 17-årige angriber med i en kamp fra start.
- Jeg er født og opvokset få kilometer fra Orients stadion, og jeg er virkelig glad for at have muligheden for at give tilbage til klubben, der gav mig min første plads i en startopstilling, siger Kane i en udtalelse ifølge BBC.
- Det giver mig også mulighed for at sige mange tak til alle de helte og velgørenheder, der giver pleje og støtte i denne svære tid.
Ti procent af indtægterne fra salget af trøjerne vil blive doneret til de velgørenheder, der reklameres for, lyder det fra Leyton Orient.
Harry Kane var udlejet fra Tottenham til Leyton Orient fra januar til maj 2011 og er noteret for 18 kampe og fem mål for klubben.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde