Harry Kane efter Van Dijk-kritik: Der var straffe
Harry Kane var i centrum i opgøret mod Liverpool, hvor han både brændte og scorede på straffespark. Foto: Reuters/Andrew Yates
Reuters/Andrew Yates
Harry Kane mener, at der blev begået straffespark mod ham i Tottenhams 2-2-kamp mod Liverpool søndag.
Afslutningen på søndagens 2-2-topopgør mellem Tottenham og Liverpool var fuld af spænding og bød på to straffespark.
Liverpools nye forsvarsspiller Virgil van Dijk mener dog, at Tottenham-angriber Harry Kane filmede sig til det første af dem.
Forsvarsspilleren mener, at der ikke var kontakt mellem Kane og Liverpool-keeper Loris Karius. Men det fastholder Tottenham-angriberen, at der var.
- Han (Karius, red.) kastede sig ned, og han kom i vejen. Jeg sprang ikke væk, for det her er fodbold. Jeg følte, at der var kontakt, og jeg røg i jorden, siger Kane ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kane roser desuden kampens dommere for deres mod, da de kort efter det første straffespark, som Kane brændte, dømte et nyt. Det skete, efter at Van Dijk ramte Erik Lamela.
Ved begge straffespark var kampens dommer ude og tale situationerne igennem med den ene linjevogter.
- Jeg synes, at kampens dommer og linjevogter viste karakter ved at dømme det andet straffespark, for der skete mange ting i forbindelse med det første straffespark, siger 24-årige Kane.
Kane scorede på det andet straffespark, og kampen sluttede 2-2.
Det var Kanes mål nummer 100 i Premier League, og han går nu efter Alan Shearers rekord, der lyder på 260 mål, fortæller han.
- Det må være målet, og det må gerne komme hurtigere, end jeg kom op på 100 mål, siger Kane.
Liverpool ligger nummer tre i Premier League, og Tottenham ligger nummer fem.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde