Hattrick af Michael Laudrup i England
Modgangen har endnu ikke ramt Michael Laudrup i Wales. Med Swansea City var danskeren med til at vinde sin tredje kamp som træner for klubben, da Barnsley tirsdag aften blev slået i anden runde af Liga Cuppen.
3-1 vandt Laudrups tropper, og dermed lyder den samlede målscore for danskerens tre første kampe i klubben på 11-1. De to første Premier League-kampe blev vundet med henholdsvis 5-0 og 3-0.
Danny Graham åbnede scoringerne tirsdag aften efter 24 minutter, mens Luke Moore udbyggede til 2-0 efter godt en time. Så kom Barnsley dog på tavlen, da Bobby Hassell scorede, inden Luke Moore med sin anden scoring to minutter før tid slog sejren fast.
Laudrup gav Swansea-debut til klubbens dyreste indkøb nogensinde, sydkoreanske Ki Sung-Yueng, som fik 76 minutter på banen. Derimod gjorde danskeren ikke brug af sin nye skarpretter Michu, som så hele kampen fra bænken.
Swansea tager lørdag hjemme imod Sunderland i Premier League.
Også i den franske pokalturnering var der dansk glæde, da Jakob Poulsen scorede i den 2-1-sejr over Niort, som sendte hans klub AS Monaco videre i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned