Hattrick-Duncan indrømmer: Der var hånd på
FCM-angriberen Morten ?Duncan? Rasmussen har i den grad fået gang i målscoringen, og i fredagens Superligaopgør mod Brøndby IF scorede han hattrick i 5-2-sejren.
Ved målet til 3-1 så det ud til, at Duncan skubbede bolden i nettet med hånden. Hovedpersonen selv benægter da heller ikke, at der var hånd på bolden i situationen.
- Det var helt klart, at jeg scorede med hånden. Der var klumpspil inde på stregen, og bolden blev sparket op på min arm.
- Det var bold til hånd, og det var ikke noget, jeg gjorde med vilje. Det var helt tilfældigt, siger Morten Rasmussen.
På trods af den overbevisende sejr har Duncan alligevel rosende ord til overs for sin tidligere klub Brøndby IF.
- Brøndby spillede en fin første halvleg, og de gjorde det svært for os. Men vi fik arbejdet os ind i kampen, og vi vandt helt fortjent, siger Morten Rasmussen.
Efter hattricket fredag aften ligger Duncan nu på en delt førsteplads på Superligaens topscorerliste. Det lægger han dog ikke ret meget vægt på.
- Jeg tænker slet ikke på topscorertitlen. Det vigtigste er de tre point, og det er faktisk helt lige meget, hvem der scorer. Men der er kommet hul på bylden, og jeg er i god form i øjeblikket, siger Morten Rasmussen og tilføjer:
- Selvtilliden her på holdet er meget god for tiden, men vi er også vores egen største fjende.
- Vi har selvfølgelig masser af tro på egne evner, men vi skal ikke glemme, at det kræver hårdt arbejde hver dag, hvis det skal blive til noget stort.
FC Midtjylland og Morten Duncan Rasmussen skal forsøge at fortsætte guldkursen i næste spillerunde, hvor der venter en svær udekamp mod AaB./ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker