Mere vil have mere. Den danske fodboldangriber Mads Junker stiler efter sine tre scoringer i lørdagens kamp for hollandske Roda nu efter at runde 20 sæsonscoringer. Han er allerede oppe på 17.
- Fra starten af sæsonen satte jeg mig et mål om at lave 10 mål. Derefter ville jeg nå 15, og nu har jeg så nået 17. Det højeste, en topscorer i Roda nogensinde har lavet, er 19 mål, og det kunne da være meget sjovt at slå den, siger Junker til bold.dk
Han scorede lørdag til 3-1, 4-1 og 5-1 i Rodas sejr over Waalwijk. Det var ikke svære mål, men det tæller alt sammen, slår den tidligere Nordsjælland-angriber fast.
- Jeg tror de fleste havde scoret på de chancer, og det blev jeg da også gjort opmærksom på i går. Men man skal jo også stå der, og når man har gjort det nok gange inden for en sæson, så er det måske ikke helt tilfældigt, mener han.
Hans danske holdkammerat Morten Skoubo kom også på scoringslisten i kampen, da han udlignede Waalwijks 1-0-føring i det 23. minut.
Mads Junker har fire kampe til at nå sit mål om 20 kasser.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker