Hattrick-Pedro venter hård kamp mod Frankrig
VM-kvalifikationens gruppe I byder tirsdag på et regulært brag, når Spanien tager mod Frankrig på Estadio Vicente Calderon i Madrid.
Og Spaniens lynhurtige angriber Pedro forudser en intens affære.
- Frankrig er et hold, der altid vil være farligt at møde. Vi ved, at det bliver en svær kamp, for de har så mange gode spillere som eksempelvis Ribéry og Benzema, siger Pedro til den spanske avis Marca.
Barcelona-angriberen var fredag manden bag den spanske storsejr over Hviderusland i Minsk. Pedro scorede hele tre gange i 4-0-sejren.
- Det var det første hattrick i min professionelle karriere, siger Pedro.
- Jeg er meget tilfreds med sejren og min egen indsats. Jeg fik da også lov at behole kampbolden som et minde.
Både Spanien og Frankrig har maksimumpoint efter to kampe i VM-kvalifikationen.
De to lande mødte hinanden i kvartfinalen ved sommerens EM-slutrunde. Her endte det med en 2-0-sejr til spanierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker