Havelange igen indlagt i kritisk tilstand
Det er anden gang på mindre end en måned, at brasilianeren indlægges på hospitalet. Det samme skete for tre uger siden, hvor han havde pådraget sig en infektion i foden.
Denne gang er det ifølge det tyske nyhedsbureau DPA hjerteproblemer, der er årsag til indlæggelsen. Og ifølge læge João Mansour Filho på Samaritano-hospitalet i Rio er hans tilstand igen alvorlig.
Havelange var præsident for Fifa i perioden fra 1974 til 1998, hvor hans blev afløst af Sepp Blatter.
Den tidligere olympiske svømmer og vandpolospiller sad også i den olympiske komité fra 1963 til 2011.
Han trak sig fra sin post, mens han var under anklage i en korruptionssag og slap dermed for videre efterforskning af hans rolle.
Havelange har dog også en stor del af æren for, at Fifas økonomi og magtposition forbedrede sig drastisk under hans ledelse, og at VM i fodbold i dag er en milliardforretning for forbundet.
/ritzau/
Endnu engang er 95-årige Joao Havelange kommet på hospitalet i kritisk tilstand, og den tidligere præsident for det internationale fodboldforbund Fifa trækker kun vejret med kunstig hjælp.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned