Haye kan vælge mellem Klitschko-brødre

Den britiske bokseverdensmester David Haye har flere gange ytret sit ønske om en kamp mod en af brødrene Vitali og Vladimir Klitschko.

Og nu får Haye omsider sit ønske opfyldt.

- Vi lover at gå i ringen mod David i 2011, siger Vitali og Vladimir Klitschko til den tyske avis Bild.

- Han kan selv vælge, hvem af os han vil møde og tabe sin VM-titel til, siger brødrene, der tilsammen er titelholdere i fire bokseforbund.

Vladimir Klitschko har VM-bælterne hos WBO, IBF og IBO, mens Vitali Klitschko er WBC-mester. Haye rangerer som den bedste sværvægter hos det sidste af de fem store forbund, WBA.

/ritzau/

David Haye får endelig sit ønske om en boksekamp mod Klitschko-brødrene opfyldt. Og han kan selv vælge hvem.

Offentliggjort Sidst opdateret