Hazard og Willian udstiller Brighton med lynscoringer
Eden Hazard og Willian viste flot spil, da Chelsea vandt 4-0 ude over Brighton i Premier League.
Chelsea afgjorde tingene i de første seks minutter, da London-klubben var på besøg hos Brighton i den engelske Premier League. Chelsea endte med at vinde kampen 4-0.
0-2 stod der på måltavlen på Amex Stadium allerede efter seks minutter, og Brighton-spillerne lignede kegler i en træningsøvelse.
Chelsea-stjernerne Eden Hazard og Willian udspillede Brighton-forsvaret og lukkede al spænding ud af kampen i de indledende minutter.
Først gjorde Hazard det til 1-0 efter en smart finte inde i Brighton-feltet. Der var blot spillet tre minutter.
Tre minutter senere blev Brightons forsvar igen udstillet, da Chelsea-spillerne med nogle hurtige kombinationer kom fri til endnu en stor chance.
Denne gang hamrede Willian bolden i nettet tæt ved stolpen, og så førte Chelsea med 2-0.
I anden halvleg var Brighton i perioder bedre med, men Chelsea sluttede af med mere opvisning i flot fodbold.
Willian afleverede til Hazard, og belgieren løb forbi en masse modspillere og øgede nemt til 3-0 efter 77 minutter.
Chelseas kantspiller Victor Moses cementerede sejren med 4-0-målet efter 89 minutter.
Chelsea-stopperen Andreas Christensen spillede en god kamp, men den danske landsholdsspiller udgik med en hovedskade efter en time.
Den irske Brighton-stopper Shane Duffy hamrede hovedet sammen med Andreas Christensen. Danskeren fortsatte nogle minutter, men blev kort efter erstattet af den brasilianske stopper David Luiz.
Chelsea-manager Antonio Conte fortalte efter kampen, at skaden ikke er alvorlig.
Italieneren betegnede det som et mindre slag og fortalte, at Andreas Christensen allerede har det bedre og vil være i stand til at træne med søndag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned