HB Køge hentede søndag eftermiddag sæsonens kun fjerde point i Superligaen efter 0-0 i udekampen mod Sønderjyske.
HB Køge var ellers en mand i undertal i det sidste kvarter, da Ronnie Bendtsen fik to gange gult og måtte gå den lange vej til omklædningsrummet før tid.
Det gav Sønderjyske initiativet i en kamp, hvor HB Køge ellers havde et lille overtag indtil det røde kort. Lige lidt hjalp det dog sønderjyderne, som fik et mål annulleret for offside to minutter før tid.
Kampen blev spillet i et noget langsommeligt tempo, og det var til at se, at der ikke ligefrem var tale om en topkamp på Haderslev Stadion.
HB Køges chance gennem kampen var at iscenesætte angriberen Simon Makienok Christoffersen, hvilket lykkedes i flere tilfælde.
Den to meter høje HB Køge-spiller vandt stort set alt i hovedspillet og var da også meget tæt på at bringe udeholdet foran flere gange i kampen, men stolpen og en Sønderjyske-spiller på målstregen forhindrede føringen.
Han var generelt det største lyspunkt på banen og viste ved flere lejligheder, at han - sin højde til trods - også kan være med i spillet ved jorden.
Derfor var det også naturligt, at HB Køges spil blev bygget op på Christoffersens præmisser. Størstedelen af holdets angreb gik over fløjene, som servicerede den lange angriber med høje indlæg.
Alternativt blev bolden sparket op på Christoffersen, som lagde bolden af til en medspiller eller tog den til sig nogenlunde efter behag.
Sønderjyske havde anderledes svært ved at komme frem til chancer, og hjemmeholdet satte sin lid til hurtige Quincy Antipas, som dog ikke udnyttede de muligheder, han kom frem til, ordentligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde