Nedrykningen fra SAS Ligaen er for længst en realitet, og fodboldklubben HB Køge er i gang med at rense ud i truppen, som i næste sæson skal spille i 1. division.
Klubben skiller sig af med adskillige spillere fra den nuværende trup.
- Vi har allerede meldt ud, at vi ikke forlænger kontrakterne med Rytis Leliuga og Mikkel Christoffersen, siger sportsdirektør Per Rud til HB Køges hjemmeside.
- Derudover har vi også meddelt Martin Arlofelt, Kenneth Sørensen, Morten Nielsen, Nicklas Svendsen og Emmanuel Ake, at de ikke får kontrakterne forlænget, når de udløber i løbet af det næste års tid, siger Per Rud.
HB Køge forventer ikke at få transferindtægter for de pågældende spillere.
Åreladningen skal ses som en naturlig konsekvens af, at en tilværelse i 1. division byder på betydeligt færre indtægter end i SAS Ligaen.
- Vi mister cirka halvdelen af vore indtægter, og derfor skal vi være meget skarpe på, hvilke spillere der skal fortsætte her i klubben, vurderer Per Rud.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker