HB Køge indkasserede søndag mod FC Nordsjælland det andet 0-2-nederlag i træk, og bundholdets angriber Simon Makienok Christoffersen er træt af at slide uden at hente point i Superligaen.
- Det er utroligt frustrerende. Jeg har ikke så meget mere at sige til det. Igen i dag spiller vi okay, men lige som sidste gang lukker vi to mål ind, siger Simon Makienok Christoffersen til TV2 Sport.
FC Nordsjælland var ellers til at tale med i forsvaret, hvor en kombination af høj selvtillid og dumdristighed i flere situationer kastede gode muligheder af sig til HB Køge.
Den høje angriber fik dog ikke udnyttet chancerne.
- Jeg synes, jeg får hjælp nok af mine holdkammerater. Men jeg får ikke nok ud af det i dag, og det er rigtig irriterende at være med til.
- Vi skal kunne lukke af bagtil, og vi skal komme frem til flere chancer. Det gør vi ikke i dag, og så får de scoret to gange - igen, igen. Vi er ikke gode nok, siger Simon Makienok Christoffersen.
HB Køges træner, Tommy Møller Nielsen, forsøger at bevare optimismen.
- Vi bliver straffet to gange i dag, og det første mål kan vi ikke gøre noget ved. Men fejlen ved det andet, må vi ikke lave. Laver vi fejl som den på dette niveau, bliver vi straffet.
- Men vi kan ikke være andet end optimister og arbejde hårdt videre, siger Tommy Møller Nielsen.
HB Køge ligger sidst i Superligaen med fem point og kun en sejr efter 15 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde