HB Køge vinder første slag mod titelbejler fra Hjørring
Cecilie Fløe blev matchvinder i lørdagens topkamp mellem HB Køge og Fortuna Hjørring. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I sæsonens første kamp mellem HB Køge og Fortuna Hjørring tog sjællænderne de tre point.
HB Køge er også i denne sæson et godt bud på en dansk mester i kvindernes fodboldliga.
Det må være konklusionen efter lørdagens topkamp mod Fortuna Hjørring, som endte med en sejr på 1-0 til sjællænderne, der havde fordel af hjemmebane.
Mestrene fra de seneste to sæsoner tog de tre point mod sidste sæsons sølvvindere på et mål af Cecilie Fløe.
Den 20-årige angriber fik midtvejs i første halvleg en dyb aflevering og kom mellem en forsvarsspiller og målmanden, før hun prikkede bolden i nettet.
Fortuna Hjørring fik flere gode tilbud i løbet af kampen, men udnyttede dem ikke. Nordjyderne måtte derfor tage den lange vej hjem tomhændet.
HB Køge fører Gjensidige Kvindeliga med maksimale ni point efter tre kampe.
En trio af forfølgere, Brøndby, Fortuna Hjørring og Thisted, halser efter med hver seks point.
Nu venter der holdene en landsholdspause. Danmark møder på torsdag Montenegro i en VM-kvalifikationskamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker