HB Køge vinder og er så godt som sikker på mesterskab
Beate Marcussen og co. er et mulehår fra det tredje mesterskab i træk. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Efter en sejr over Fortuna Hjørring kan HB Køge godt begynde at forberede en guldfest næste weekend.
Det kan reelt ikke længere gå galt for HB Køge i kvindernes fodboldliga.
Lørdag vandt topholdet 4-0 over Fortuna Hjørring. Den nærmeste rival i kampen om guldet, Brøndby, vandt også, men med blot en enkelt kamp tilbage i sæsonen og tre point imellem de to hold kan Køge godt begynde at planlægge mesterskabsfesten.
Køge har således en markant bedre målscore end Brøndby. De to tophold møder hinanden i sidste runde, og vestegnsklubben er tvunget til at vinde med 11 mål for at overtage førstepladsen.
Det kommer næppe til at ske, og Køge kan derfor godt allerede nu tillade sig at fejre klubbens tredje mesterskab i træk.
Det så allerede godt ud for Køge ved pausen lørdag. Her stod der 2-0, og den føring blev altså fordoblet i anden halvleg. Fortuna Hjørring havde inden kampen vundet fire i træk i mesterskabsspillet, men nordjydernes gode stime fik altså en brat afslutning.
Brøndbys kamp mod Kolding havde nogenlunde samme forløb. 2-0 ved pausen, men så 5-0 ved slutfløjt.
Tidligere lørdag tabte FC Thy-Thisted Q for niende gang i ni kampe i mesterskabsspillet, da det mod FC Nordsjælland endte 1-3.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde