Det kunne godt ligne en scoring, men der blev ikke dømt mål, da HB Køges Nicolaj Madsen 13 minutter før tid sendte bolden på underkanten af overliggeren i 0-2-hjemmekampen mod AGF.
Bolden så ud til at slå ned lige bag målstregen, og det ærgrer Nicolaj Madsen, at der ikke blev dømt mål.
- Det er bare ekstra bittert, der er ikke mere at sige til det. Det er sindssygt frustrerende, men vi må bare rejse os og søge stolpe-ind, siger Nicolaj Madsen til TV2 Sport.
- Der skal ikke ændres så meget, vi skal bare ikke lukke så mange mål ind. Vi kan ikke lukke tre mål ind i hver kamp, siger Nicolaj Madsen.
HB Køge har blot tre point efter ni kampe og ligger sidst i Superligaen.
Klubbens træner, Auri Skarbalius, ærgrer sig også over manglen på stolpe-ind. Han hæfter sig ellers ved, at HB Køge leverede en bedre præstation end i 0-5-nederlaget ude til Brøndby.
- Vi kom tilbage med udstråling og søgte chancerne, men desværre var marginalerne ikke med os. Vi bliver ved med at søge stolpe-ind, og på et tidspunkt kommer det, siger Auri Skarbalius.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker