Heldig Arsenal-målmand er færdig for sæsonen
Bernd Leno skreg af smerte, da Arsenal-målmanden kom til skade i lørdags mod Brighton. Foto: Richard Heathcote/Reuters
Richard Heathcote/Reuters
Bernd Lenos ledbånd er kun moderat beskadiget, og han ventes tilbage i fuld træning inden for seks uger.
Arsenal-målmand Bernd Leno er færdig for sæsonen, men alligevel kan han føle sig lidt heldig.
Da han i lørdags kom til skade med det højre knæ i kampen mod Brighton, skreg han af smerte, og de første spekulationer gik på mange måneders skadespause. Det slipper den tyske målmand dog for.
Arsenal skriver på sin hjemmeside, at der er tale om positive nyheder, i det Leno kun har pådraget sig moderate skader på ledbåndet i sit højre knæ.
Han forventes at være tilbage i fuld træning om fire-seks uger, skriver klubben.
Dermed når han dog næppe at få flere kampe i denne sæson, da Arsenal spiller sin sidste kamp 26. juli.
28-årige Bernd Leno landede uheldigt på sit højre ben efter et sammenstød med Brightons Neal Maupay. Leno skreg af smerte og blev kort efter båret fra banen.
Den forholdsvis uprøvede argentinske målmand Emiliano Martinez erstattede Bernd Leno i kampen, der endte med en Brighton-sejr på 2-1.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker