Heldig scoring sender Everton mod FA Cup-avancement
Ross Barkley og Romelu Lukaku sørgede for målene, da Everton vandt over Bournemouth i FA Cuppen.
Everton er klar til kvartfinalerne i FA Cuppen.
Fodboldklubben fra Liverpool trak sig lørdag sejrrigt ud af det interne Premier League-møde mod Bournemouth, der på hjemmebane måtte indkassere et nederlag på 0-2.
Ross Barkley bragte gæsterne foran ti minutter inde i anden halvleg på yderst heldig vis.
Hans afslutning blev afrettet af hjemmeholdets Dan Gosling, så bolden dykkede og efterlod målmand Adam Federici uden chance.
Et kvarter før tid satte Everton det afgørende stød ind.
Den tidligere FC København- og FC Nordsjælland-spiller Bryan Oviedo sendte et hjørnespark fladt ind mod mål, hvor Gareth Barry løb i position og snittede bolden videre.
Bolden endte hos Everton-topscorer Romelu Lukaku, der sendte 2-0-scoringen ind bag Adam Federici.
Everton vandt senest FA Cuppen i 1995, og siden har klubben kun en enkelt gang været i finalen.
Det var i 2009, da Everton tabte 1-2 til Chelsea.
Tidligere lørdag spillede Watford og Reading sig blandt de otte bedste i FA Cuppen.
Watford vandt 1-0 hjemme over Leeds, mens Reading sendte West Bromwich ud med en 3-1-sejr på hjemmebane.
Arsenal måtte meget overraskende nøjes med 0-0 hjemme mod Hull, så de to hold skal ud i en ny kamp, denne gang på sidstnævntes hjemmebane.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde