Hele bestyrelsen i Dansk Atletik er på valg efter uro
Der har været lovende takter fra de danske atletikprofiler i de senere år, men i Dansk Atletik har uroen hersket. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Onsdag blev det besluttet, at hele bestyrelsen i Dansk Atletik skal på valg den 6. marts.
6. marts bliver en meget afgørende dag for Dansk Atletik.
Hele bestyrelsen i forbundet er således på valg efter en periode med uro og mange udskiftninger.
Det fremgår af et referat fra et bestyrelsesmøde, som DR Sporten er i besiddelse af.
Oprindeligt skulle kun formanden og næstformanden på valg på det kommende årsmøde, men det er blevet ændret til at inkludere alle medlemmer af bestyrelsen.
Efter et par år med flere udskiftninger på centrale poster i Dansk Atletik trak formand Simone Frandsen og tre bestyrelsesmedlemmer sig 1. februar.
Samtidigt opsagde elitechef Mikkel Larsen også sin stilling efter mere end 20 år i forbundet.
Thomas Vang Christensen blev udpeget som ny formand, og det udløste kritik fra blandt andet Sparta Atletik, Odense Atletik og Aalborg Atletik og Motion, der ønsker hele bestyrelsen på valg.
Siden blev der indkaldt til ekstraordinær årsmøde, hvor valg af formand og næstformand var på dagsordenen, men efter yderligere kritik er det altså nu lavet om.
Allerede inden Simone Frandsen og de tre bestyrelsesmedlemmer trak sig, modtog Dansk Atletik et såkaldt bekymringsbrev fra Team Danmark og dennes direktør, Peter Fabrin.
- Hvis uroen i Dansk Atletiks bestyrelse endnu en gang vil medføre udskiftning på centrale ledende politiske eller administrative poster, er det derfor en reel bekymring og overvejelse fra Team Danmark om den investering, som vi gør sammen med jer i udviklingen af jeres elitearbejde, skal fortsætte i nuværende form og omfang, skrev Team Danmark blandt andet ifølge DR Sporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie