Helenius er tændt på Holland og Tyskland
AaB-angriberen Nicklas Helenius er et af de absolut hotteste danske navne på transfermarkedet for øjeblikket.
AaB-direktør Lynge Jakobsen har bekræftet at have modtage fornuftige bud på den målfarlige mand, og Helenius mærker også selv interessen fra udlandet.
Angiveligt skulle der være bud fra forskellige ligaer, og Helenius agent, Mads Bach Lund, har blandt andet afvist den tyrkiske liga som et sted, der ikke helt passer til AaB-angriberen.
Men hvor kunne det så passe Helenius at komme hen?
- Tyskland eller Holland kunne være interessant for mig. Steder, hvor kulturen minder om vores egen, og hvor det vil være nemt at falde til. Det har man set med en del andre danskere, siger Nicklas Helenius.
- Selvfølgelig kan der også dukke andre ting op, der kan være interessante. I første omgang koncentrerer jeg mig bare om at levere for klubben og holdet i AaB. Jeg er glad for at være i Aalborg. Nu må jeg bare vente og se i den næste uges tid, siger han.
Søndag scorede Nicklas Helenius kampens første mål, da AaB slog hjemmeholdet fra OB med 4-0 i Superligaen. En kamp, der blev præget af en tidlig udvisning til OB's Daniel Høegh.
- De fik et rødt kort, og vi fik en scoring i første minut. Så faldt vi i søvn, mens de fik ekstra energi.
- Sådan så det i hvert fald ud. Vores presspil fungerede slet ikke før pausen, men i anden halvleg kom vi højere op på banen og havde fuld kontrol over kampen, siger Nicklas Helenius.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned