Helenius: Skønt at score i Aalborg igen
De forsvarende danske mestre AaB genfandt lørdag guldformen fra sidste sæson, da de på hjemmebane slog FCM 2-0.
Nicklas Helenius gjorde comeback på Nordjyske Arena efter et år i engelsk fodbold. Angriberen skulle blot bruge et enkelt minut på sin gamle hjemmebane, før han kunne lade sig tiljuble som målscorer.
- Det var fantastisk, at der kun skulle gå et minut, fra jeg kom på banen, til jeg kunne juble foran fansene igen. Det var skønt at være tilbage i Aalborg, hvor jeg er vokset op og har haft hele min fodboldopvækst, siger Nicklas Helenius.
- Jeg kan kun spille en halv time lige nu. Jeg håber at være i topform om en måned.
Helenius' scoring til 2-0 blev sat ind på et straffespark, som blev begået mod Anders K. Jacobsen. Kendelsen så tvivlsom ud, og angriberen var ikke selv overbevist om, at straffesparket var korrekt dømt
- Jeg er i tvivl om, der er kontakt i situationen. Jeg reagerede instinktivt og faldt, da Francis Dickoh kom i en glidende tackling bag mig. Det hele gik meget stærkt, og jeg må hjem og se den på video igen, siger Anders K. Jacobsen.
Da dommeren pegede på pletten og dømte straffespark til hjemmeholdet, var Helenius hurtigt henne og tage bolden i hånden:
- Det var der ingen diskussion. Jeg sparker straffespark, og så var det jo bare at sparke den ind.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker