Helle Thomsen får comeback som svensk landstræner
Thomas Sivertsson er fyret som svensk kvindelandstræner, og i stedet skal Helle Thomsen få holdet til OL.
Succestræneren for FC Midtjyllands håndboldkvinder, Helle Thomsen, kan begynde at forberede sig på en ny periode som dobbeltjobber som både klub- og landstræner.
Thomsen får nemlig comeback som træner for det svenske kvindelandshold, efter at landstræner Thomas Sivertsson har fået sparket.
- Vi er glade for, at Helle kan lede holdet i OL-kvalifikationen. Hun kender spillerne, og spillerne kender hende. Det gør tingene nemmere, eftersom kvalifikationen allerede er i marts, siger sportschefen i Sveriges Håndboldforbund, Lasse Tjernberg, på forbundets hjemmeside.
Det er planen, at Helle Thomsen skal være en midlertidig løsning, indtil forbundet har en permanent træner klar.
Helle Thomsen og Thomas Sivertsson dannede trænerduo under EM i 2014, hvor Sverige vandt bronze. Men samarbejdet ophørte året efter, da det stod klart, at de to træneres idéer var for forskellige.
Ved VM i december røg Sverige allerede ud i 8.-delsfinalen efter et klart nederlag til Danmark, og ved den lejlighed fremsatte flere svenske profiler med playmakeren Isabelle Gulldén i spidsen kritik af Sivertssons coaching
Nu skal Helle Thomsen altså sørge for, at Sverige sætter sig på en af de to OL-pladser, når holdet 18.-20. marts spiller mod Polen, Rusland og Mexico i kvalifikationsturneringen i Rusland.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker