Helle Thomsen forfremmes til cheftræner i Nantes
Helle Thomsen skal være cheftræner i stedet for assistent i den franske håndboldklub Nantes. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Håndboldkvinderne i Nantes får Helle Thomsen som ny cheftræner, efter at hun er blevet forfremmet onsdag.
Efter under to måneders ansættelse i Nantes bliver Helle Thomsen forfremmet til cheftræner.
Det oplyser den franske håndboldklub Nantes på sin hjemmeside onsdag. Tidligere var Helle Thomsen assistenttræner for de ambitiøse håndboldkvinder.
Nantes valgte tidligere på ugen at fyre Guillame Saurina. Det skete efter en række dårlige resultater og en aktuel fjerdeplads i den bedste franske håndboldliga.
I denne sæson har Nantes tabt seks ligakampe og vundet ti. Holdet er seks point efter førerholdet, Metz, der tilmed har spillet to kampe færre.
I søndags tabte Nantes skuffende hjemme til polske Zaglebie og røg ud af European League som forsvarende mester i turneringen.
Helle Thomsen var inden jobbet i Nantes træner i den tyrkiske klub Kastamonu, hvor hun stoppede i marts 2021.
Hun har også været klubtræner i Molde og det daværende FCM Håndbold samt været både svensk og hollandsk landstræner.
Helle Thomsens første opgave som cheftræner bliver ligakampen på hjemmebane mod Plan de Cuques lørdag aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned