Helle Thomsen griber tøjlerne i rumænsk storklub
53-årige Helle Thomsen har tidligere været træner for landsholdene i Sverige og Holland. (Arkivfoto). Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
CSM Bucuresti har peget på Helle Thomsen som ny cheftræner. Her får hun flere danskere under vingerne.
Håndboldtræneren Helle Thomsen har stået i spidsen for flere store klubber i udlandet, og nu har hun igen sikret sig et job på en prominent adresse.
Endnu en gang får CSM Bucuresti nemlig glæde af danskerens arbejdskraft.
I et opslag på Facebook skriver hovedstadsklubben, at Thomsen, der var træner i klubben fra 2017 til 2018, vender tilbage på en toårig kontrakt.
- Jeg ser frem til at vende tilbage til Rumænien og klubben. Jeg ser frem til at arbejde med folkene i klubben, sponsorerne, fansene, staben og selvfølgelig spillerne, siger hun til klubbens hjemmeside.
Klubben er stolt over at have landet den danske trænerprofil, fortæller administrerende direktør Vlad Enăchescu.
- Helle Thomsen er et kendt navn i international håndbold, og vi er glade for at have hende her hos os til fremtiden, siger han.
53-årige Helle Thomsen var været vidt omkring i sin trænerkarriere. Ud over at være træner for landsholdene i Sverige og Holland har hun på klubplan haft trænerjob i danske FC Midtjylland, norske Molde, tyrkiske Kastamonu og franske Nantes.
I CSM Bucuresti bliver hun træner for de danske fløjstjerner Trine Østergaard og Emma Friis. Sidstnævnte har netop skiftet Ikast Håndbold ud med den rumænske storklub.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned