Helsingør-træner uddelte skideballer og fik sejr
FC Helsingør og Christian Lønstrup kom godt i gang med nedrykningsspillet i Alka Superligaen, da Silkeborg IF blev besejret. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Christian Lønstrup erkendte efter Helsingørs 3-2-sejr over Silkeborg, at uafgjort havde været mere fortjent.
FC Helsingør hentede lørdag aften en flot 3-2 sejr på udebane mod Silkeborg efter at have været bagud med 0-2.
Sejren glædede naturligt Helsingør-træner Christian Lønstrup, men han var langt fra tilfreds efter de første 45 minutter, hvor Helsingør var bagud 1-2.
- Spillerne fik en skideballe i pausen.
- Jeg var ikke tilfreds med vores første halvleg, hvor jeg syntes, at der var for meget ubalance i forsvaret. Vi havde specielt problemer med Vladimir Rodic, men vi fik heldigvis korrigeret det, siger Christian Lønstrup.
Efter pausen scorede Helsingør to gange, og generelt var kampen en hård omgang at komme igennem for træneren.
- Jeg tror, at det var en ret interessant kamp for tilskuerne, men det var ikke specielt sjovt for os trænere, som bare kunne se målene vælte ind i begge ender.
- Var kampen endt 7-7, så var der ikke nogen, der havde rynket på næsen, siger Christian Lønstrup.
Med sejren har Helsingør 23 point i bunden af gruppe 1 i nedrykningsspillet, hvor Silkeborg blev på 28 point. AGF og Hobro IK ligger over for en kamp færre med henholdsvis 29 og 32 point.
Helsingørs matchvinder i kampen, Adnan Mohammed, er enig med sin træner.
- Spillemæssigt var der ikke meget, som lykkedes i første halvleg.
- Vi kom bagud 0-2, og på det tidspunkt så det ikke godt ud. Vi ramte ikke hinanden, mig selv inklusivt, som spillede en rigtig dårlig kamp, siger Adnan Mohammed.
Trods sejren er der stadig meget at arbejde med i Helsingør, vurderer træneren.
- Nu handler det om at reflektere på de ting, som vi gjorde mindre godt i dag, og så have fokus på det.
- Dernæst skal vi glæde os over, at vi var lidt heldige i dag og køre videre på den bølge, siger Christan Lønstrup.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker