Helsingør udskyder EM i halv ironman til 2021
En halv ironman består af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Arrangørerne af EM i halv ironman i Helsingør udskød først stævnet, men opgiver nu at afholde det i år.
Der bliver alligevel ikke afholdt EM i halv ironman i Helsingør i 2020.
Stævnet var først sat til 21. juni, men blev på grund af coronapandemien rykket til 6. september. Nu opgiver arrangørerne altså at afholde det i år.
Det skriver Ironman Group Denmark i en pressemeddelelse.
Årsagen er - ligesom ved den første udskydelse - coronapandemien og de restriktioner, den har medført. Ironman 70.3 European Championship Elsinore, som er EM's officielle navn, løber nu af stablen 27. juni 2021.
- Ironman 70.3 European Championship Elsinore er en kæmpe begivenhed, der kan noget særligt, siger borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær i pressemeddelelsen.
- Vi havde set frem til en folkefest i Helsingør Kommune til september, men deltagernes og tilskuernes sikkerhed kommer naturligvis først. Vi må se fremad og forventer at kunne byde velkommen til et stort Ironman 70.3 European Championship Elsinore i 2021 - selvfølgelig tilpasset Covid-19 situationen.
En halv ironman består af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer.
Det er fjerde gang i træk, at EM afholdes i Helsingør.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned