Helveg afviser rolle i OB's fyringsbombe
OB-veteranen Thomas Helveg luftede i lørdags en opsigtvækkende kritik af træningskulturen i OB, som han mente havde været for slap.
Tre dage senere er hele den sportslige ledelse fyret, men Helveg mener ikke, at hans kritik har spillet nogen rolle.
- Man skal forstå, at min udtalelse ikke var møntet på et trænerteam eller på enkelte spillere. Den er møntet på en generel holdning, siger han til sporten.tv2.dk.
Cheftræner Lars Olsen, hans assistent Viggo Jensen og klubbens direktør gennem 10 år, Kim Brink, blev fyret tirsdag formiddag, efter at en enig bestyrelse havde truffet beslutningen mandag aften.
- Jeg har intet udestående med Kim, Lars eller Viggo. Så det er chokerende. Jeg har intet sportsligt eller personligt, som gør, at jeg ikke synes, det er en sørgelig handling, siger Thomas Helveg.
Han står dog ved sine udtalelser efter lørdagens nederlag til FC Nordsjælland.
- Jeg fortryder det ikke. Jeg har stadig ambitioner, og jeg betragter mig selv som en vinder. Jeg hader at tabe.
- Hvis vi vil være med, når sæsonen går på hæld og være med til at spille med om topplaceringerne, så har vi måske allerede smidt for mange point, siger Thomas Helveg.
Han beskriver sig selv som lettere chokeret og forklarer, at han ikke havde set fyringen komme.
/ritzau/
OB-profilen Thomas Helveg er chokeret over fyringsmassakren i OB. Han mener ikke, at hans egen kritik af træningskulturen har haft indflydelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned