Uheld og tilfældigheder var skyld i, at Sønderjyske lørdag tabte 1-2 til AGF i Århus. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra sønderjydernes træner, Michael Hemmingsen, efter kampen.
- I anden halvleg var der store muligheder for, at vi kunne vinde. Men i dag faldt bolden ned foran dem i stedet for os, siger træneren.
- Tilfældighederne faldt ikke ud til vores fordel. Det var sådan en dag, hvor det bare ikke gik vores vej, uddyber Hemmingsen.
Han så blandt andet sin forsvarsspiller Anders Østli heade et hjørnespark på overliggeren, ligesom han så AGF score et meget heldigt mål, da et indlæg ramte to Sønderjyske-spillere og røg i mål.
Samtidig var sønderjyderne i flere omgange nærgående ved dødbolde. De var markant stærkere end AGF i hovedspillet, og det var også efter et hjørnespark, at Nicolaj Agger scorede Sønderjyskes enlige mål.
- Vi skulle måske nok have fået endnu mere ud af vores dødbolde, selv om vi trods alt fik et mål på den konto, siger Michael Hemmingsen.
- På forhånd havde vi helt klart regnet med, at vi var bedre end dem på dødboldene, og det var vi jo så også, viste det sig. Desværre var det bare ikke nok, siger træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker