Den tidligere cykelstjerne Lance Armstrong blev nummer to, men blev derimod ikke testet. Det gjorde vinderen og nummer tre heller ikke, og det undrer Rasmus Henning.
- Jeg blev tilfældigt udtaget til dopingkontrol som nummer fire, og det har jeg intet problem med.
- Men mange undrede sig over, at top-3 hos herrerne ikke blev testet her i Panama, og det undrer også mig, siger Rasmus Henning på sin hjemmeside.
Efter triatlon-stævnerne bliver top-3-atleterne normalt udtaget til dopingkontrol i Ironman-serien, som World Triathlon Corporation, WTC, står bag, men det skete ikke søndag, forklarer Rasmus Henning.
- Jeg kan ikke komme i tanke om andre gange, hvor man ikke har testet top-3, men kun fra nummer fire og ned, som det var tilfældet i dag (søndag, red.). Det kan selvfølgelig være et tilfælde, at top-3 hos herrerne ikke blev testet.
- Men generelt er det skuffende, hvis top-3 ikke testes i alle konkurrencer, for arrangørerne holder præmiepengene tilbage i to-tre måneder, indtil der er svar på prøven, og top-3 henter 75 procent af præmiepengene, så det giver ikke mening, mener Rasmus Henning.
Bevan Docherty fra New Zealand vandt stævnet foran Armstrong, mens australieren Richie Cunningham blev nummer tre.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde