Ud over sin erfaring med både Brøndby og trænergerningen, er Henrik Jensen blev udpeget som træner i klubben på grund af sin udstrålig.
Det fastslår direktør Ole Palmå.
- Henrik Jensen er fodboldfaglig dygtig, han kender truppen og ledelsen omkring holdet. Og så har han en udstråling og energi, som måske er det, der er allermest brug for at få ind i truppen, siger Ole Palmå.
Spørgsmål: Er det i modsætning til den nu fyrede træner Kent Nielsen?
- Kent Nielsen har også sin egen energi og udstråling. Men jeg tror, at det er tydeligt for enhver, at det ikke er lykkedes over en længere periode, at se det i spillerne. Og derfor var der behov for at lave et skifte, siger Ole Palmå.
Kent Nielsen blev fyret torsdag aften efter en 1-3-nederlag til bundklubben HB Køge. Først derefter blev Henrik Jensen kontaktet.
- Vi har selvfølgelig haft nogle tanker, men det her skete i går aftes. Henrik var vores førsteprioritet, og vi er glad for, at han har sagt ja til udfordringen, siger Ole Palmå.
Henrik Jensens kontrakt gælder kun sæsonen ud. Når klubben har fået ansat en ny sportschef, skal den person ind over ansættelsen af den fremtidige cheftræner.
- Jeg kan ikke sætte en præcis tidsramme på ansættelsen af en sportschef. Der er flere faktorer, der spiller ind. Men det er ikke sådan, at der ikke er speed på, for det er der. Men det skal også være den rigtige, vi finder. Det tager den tid, det tager. Vi kan så kun håbe, at der går hurtigt, siger direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker