Efter mandagens fyring har Henrik Jensen haft tid til at tænke de sidste måneders begivenheder igennem, og den nu forhenværende Brøndby-træner fortryder, at han ikke kom ledelsen i forkøbet og gik selv.
Det gjorde ondt, da Kim Daugaard og Rene Skovdahl blev pillet ud af trænertemaet, uden at Henrik Jensen ønskede det.
- Når jeg ser tilbage, burde jeg nok være gået sammen med dem. Det er vigtigt at have stærke assistenter omkring sig. Og jeg var måske ikke stærk nok til at tvinge den rigtige assistent igennem, siger Jensen til Ekstra Bladet.
Udskiftningen i trænerteamet betød, at den tidligere Brøndby-angriber Bent "Turbo" Christensen blev ansat i stedet. En beslutning, som Henrik Jensen ikke var involveret i.
- Nej, det kan man ikke just sige. Det blev trukket ned over hovedet på mig. Så det var i langt højere grad Oles (Bjur, sportschef, red.) og bestyrelsens assistent, siger han til avisen.
Ekstra Bladet har af unavngivne kilder erfaret, at det også var ledelsen, der ønskede at gøre Clarence Goodson til anfører i stedet for Michael Krohn-Dehli, men det vil Henrik Jensen ikke kommentere.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker