Det er med kort varsel, at Henrik Jensen er tiltrådt som ny træner i Brøndby. Først sent torsdag efter fyringen af Kent Nielsen blev kontakten til klubbens tidligere assistent taget, og han sprang til uden betænkeligheder, selv om Brøndby er i dyb spillemæssig krise.
- Det har jeg sådan set ikke haft. Jeg kunne jo også godt se, at der skulle et eller andet til herude. Jeg er Brøndby-mand og vil gerne ind og hjælpe klubben, hvis jeg kan, siger Henrik Jensen.
Han er tidligere assistenttræner i klubben over to omgange, senest da Tom Køhlert stod i spidsen for holdet, inden Kent Nielsen tog over. Og han ser det som en fordel, at han kender klubben og truppen.
- Jeg har set både træningskampe og træninger med holdet. Og der er kun sket en lille udskiftning i truppen, siger Kent Nielsen.
- Jeg mener, som jeg også har sagt tidligere, at truppen er en af de stærkeste i SAS Ligaen. Der er både styrker og svagheder i truppen, og der vil nok ske nogle små justeringer, siger han.
Han vil dog ikke ind på, hvilke styrker og svagheder, han ser, og hvordan justeringerne skal foregår.
- Jeg vil ikke ind og pege på hver enkelt spiller.
Spørgsmål: Hvad er det du kan tilføre holdet?
- Sejre.
Kontrakten løber sæsonen ud, og der er ikke indføjet klausuler i kontrakten vedrørende en mulig forlængelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker