Dødboldene har kostet dyrt for Brøndby i de seneste kampe i SAS Ligaen, hvor både Randers FC og HB Køge har overlistet Brøndby-defensiven.
Men målmand Stephan Andersen forventer, at det bliver fortid med Henrik Jensen som ny træner.
- Der er gået utroligt mange mål ind efter dødbolde. Jeg har en klar forventning om, at vi nu får større sikkerhed i standardsituationerne, siger han.
- Da Henrik var hjælpetræner under Tom Køhlert stod han for dødboldene, og dengang gik der sjældent mål ind på os. Så det ved jeg, at han er dygtig til, siger Stephan Andersen.
I det hele taget anser han Henrik Jensen som en taktisk stærk træner.
- Han ved utroligt meget om spillet, og hvordan det skal gribes an. Derudover kender jeg ham som en person, der kan skabe spilleglæde hos spillerne, siger Stephan Andersen.
- Men det kræver hårdt arbejde fra alle mand, og det er vi parat til at bidrage med, siger han.
Søndag skal Brøndby spille mod Sønderjyske i Haderslev./ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker