Selv om han tog bolden med hånden og dermed udviste alt andet en fairplay, så får den franske landsholdsspiller Thierry Henry støtte fra højeste sted i fodboldens verden.
Præsidenten for det internationale fodboldforbund, Sepp Blatter, har således ringet til Henry for at tale om episoden.
- Han var ærlig og indrømmede, at han brugte hånden, men det var ikke hans ansvar at fortælle det til dommeren. Da jeg i sin tid var angriber på mit juniorhold, så drog jeg også fordel af at trække i forsvarsspillernes trøjer for at komme frem og score mål. Og det gik jeg ikke hen og sagde til dommeren, forklarer Blatter til avisen L'Equipe.
Præsidenten har ikke tidligere villet kommentere sagen, hvor Henry i en play-off-kamp om en VM-billet tog bolden med hånden, da han lagde op til det afgørende mål.
- I den konkrete sag, da Henry tog den med hånden, skulle dommeren have taget sig lidt bedre tid til at overveje situationen i stedet for straks at dømme mål, mener Blatter.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker