Arsenal-manager Arsène Wenger håbede, at lejesvenden Thierry Henry endnu engang kunne agere frelsende engel for London-klubben, men det lykkedes ikke i Premier League-opgøret mod Swansea.
I modsætning til Henrys comeback-kamp i mandags mod Leeds, som blev vundet 1-0, måtte Arsenal denne gang forlade banen som tabere med cifrene 2-3.
Hjemmeholdet Swansea spillede med stor selvtillid og disciplin, og oprykkerne var giftige på kontra kampen igennem.
Det var dog Arsenal, der kom bedst fra land. Robin van Persie fandt efter bare fem minutter et lille hul mellem benene på Swansea-keeper Michel Vorm, men føringen var kortvarig.
Kort efter begik Aaron Ramsey straffespark på Nathan Dyer, som Scott Sinclair omsatte.
Ramseys dårlige aften fortsatte i anden halvleg, hvor han mistede bolden på vej frem ad banen, og det udnyttede Swansea til at bringe sig foran.
Bagud 1-2 var det så, at Wenger med en halv time satsede offensivt og skiftede både Henry og Tomas Rosicky på banen.
Det så umiddelbart ud til at give pote, da Theo Walcott udnyttede en blunder i hjemmeholdets forsvar til at udligne, men omtrent et minut senere var Arsenal bagud igen.
Swanseas Danny Graham opfangede en dyb stikning og passerede med et koket løft Arsenal-målmand Wojciech Szczesny, og selv om Arsenal pressede hårdt på i slutminutterne, blev det ved hjemmesejr.
Nederlaget betyder, at Arsenal taber terræn i forhold til Champions League-pladserne, mens Swansea rykker op i rækkens bedste halvdel.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde