Arsenal har lånt den franske angriber i to måneder, og efter kampen mod Milan siger Thierry Henry farvel til London-klubben.
Thierry Henry blev senest matchvinder for Arsenal i overtiden mod Sunderland i lørdagens Premier League-kamp.
Et afskedsmål i Champions League-kampen mod Milan er dog ikke noget, der optager Thierry Henry specielt meget.
- Det har jeg ikke tænkt over. Jeg vil bare gerne hjælpe Arsenal på dagen. Jeg er Arsenal-spiller i én kamp mere. Det bliver en anden type kamp, for det er aldrig nemt at vinde på udebane i Champions League.
- Jeg vil kigge tilbage på det, når jeg er færdig. Men det har været en uvirkelig oplevelse, siger Henry, som opnåede heltestatus for Arsenal i årene fra 1999 til 2007.
Torsdag rejser Henry tilbage til sin amerikanske klub New York Red Bulls og kan således ikke være med i returkampen mod Milan i London den 6. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned