Det er Thierry Henrys held, at ingen af kampens dommere så ham spille bolden med hånden, da han lagde op til det afgørende mål i den kamp, der sendte Frankrig videre til fodbold-VM på bekostning af Irland.
Det internationale fodboldforbund Fifa lukkede mandag sagen uden at straffe franskmanden for forseelsen, som fik hele den irske nation op af stolene.
- At spille bolden med hånden kan ikke regnes som en alvorlig overtrædelse, som den, der er beskrevet i paragraf 77a i Fifas disciplinære regler. Der er ingen anden lovtekst, der tillader komitéen at sanktionere hændelser, som er undsluppet dommernes opmærksomhed, hedder det i en udtalelse.
Thierry Henry indrømmede efter kampen, at han spillede bolden med hånden, men det havde altså ingen betydning, da det 21 mand store disciplinærudvalg skulle afgøre sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde