Her er de oplagte afløsere for Bendtner
Det danske fodboldlandshold må undvære den karantæneramte Juventus-angriber Nicklas Bendtner i VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet i aften.
Men landsholdet råder over flere gode alternativer i angrebet. Se de tre mest sandsynlige her:
*Nicklas Helenius, AaB, 21 år:
Er favorit til at overtage Bendtners plads. Har sprudlet for AaB med fire mål og fire oplæg i de første otte superligakampe. Var med på ligalandsholdet i januar og spillede en halvleg i den seneste landskamp mod Slovakiet i august.
*Andreas Cornelius, FC København, 19 år:
Den mulige landsholdsdebutant har gjort kometkarriere i FCK, hvor den 1,93 meter høje angriber har imponeret med seks mål i Superligaens første otte spillerunder. Stor, stærk og god i luftrummet og kan smides ind som joker, hvis der skal hældes bolde ind i feltet.
*Nicolai Jørgensen, FC København, 21 år:
Er den måske mest spændende spiller i Superligaen lige nu. Kan i modsætning til de to andre kandidater også bruges på kanten eller i rollen som hængende angriber. Det er blevet til tre mål i Superligaen.
Kampen mod Tjekkiet fløjtes i gang klokken 20.15 i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker