Her er Mikkel Kesslers karriere
Den danske bokser Mikkel Kessler får igen muligheden for at blive verdensmester, når han møder den engelske IBF-verdensmester Carl Froch i England. Dato og sted er endnu ikke offentliggjort.
Kessler besejrede Carl Froch i april 2010 i Herning, men siden har han været sat tilbage af skader.
Danskeren har siden blot bokset tre kampe, som han har vundet over franskmanden Mehdi Bouadla, amerikaneren Allan Green og senest nordireren Brian Magee.
Kessler stoppede alle tre modstandere før tid.
Danskeren blev verdensmester for første gang tilbage i 2004, da han stoppede WBA-verdensmesteren Manny Siaca.
I 2006 føjede Mikkel Kessler WBC-titlen til samlingen, da han knockoutede Markus Beyer.
I 2007 mistede danskeren sine VM-bælter, da han tabte på point til Joe Calzaghe, men allerede året efter vandt Kessler WBA-bæltet tilbage med en sejr over Dimitri Sartison.
I 2009 mistede Mikkel Kessler igen WBA-bæltet, da han tabte til Andre Ward, men året efter vandt danskeren over Carl Froch, som dengang var WBC-verdensmester.
Siden har Mikkel Kessler ikke bokset om en af de helt store titler.
Han vandt dog en mindre titel hos WBA med sejren over Brian Magee.
Her er fakta om den danske bokser:
* Mikkel Kessler
* Født: 1. marts 1979
* Kælenavn: The Viking Warrior
* Højde: 185 centimeter
* Vægtklasse: Supermellemvægt
* Rekordliste (sejre/nederlag): 46-2 (35 sejre på knockout)
* Professionel debut: 20. marts 1998
* Seneste kamp: 8. december 2012: Sejr over Brian Magee på teknisk knockout i tredje omgang i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker