Her er tre kendte armenske spillere
Det danske fodboldlandshold har brug for en sejr i aftenens VM-kvalifikationskamp mod Armenien i Parken.
Armenierne tabte i fredags sensationelt 0-1 på hjemmebane til Malta, så holdet kommer formentlig i en noget nedtrykt forfatning til København.
De fleste armenske spillere er ukendte herhjemme, men her er tre spillere, som er værd at holde øje med i aften:
* Henrikh Mkhitaryan - Armeniens klart største stjerne. Den offensive midtbanespiller fra det ukrainske storhold Shakhtar Donetsk er garant for mål, og han viste sin klasse i denne sæsons Champions League - blandt andet mod FC Nordsjælland.
* Yura Movsisyan - angriberen fra Spartak Moskva har en fortid i dansk fodbold. Han spillede med ganske pæn succes for Randers FC i 2010-2011, inden han blev solgt til russisk fodbold.
* Robert Arzumanyan - Forsvarsspilleren spiller i dag i FC Aktobe fra Kasakhstan. Men ligesom Movsisyan har han en fortid i Randers FC. Her spillede Arzumanyan fra 2008-2010.
Inden aftenens kamp er Danmark nummer fire i gruppe B med seks point for fem kampe. Italien fører an med 14 point, Bulgarien har 10 og Tjekkiet har ni point. De tre øverste hold har spillet seks kampe. Armenien har tre point for fem kampe.
Gruppevinderen kvalificerer sig til VM-slutrunden næste år i Brasilien. De otte bedste toere i de ni kvalifikationsgrupper i Europa mødes i playoff-kampe, hvor der kæmpes om fire VM-billetter.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet